Job som køkkenleder

Grindsted Landbrugsskole og TronsøSkolen søger køkkenleder 37 timer ugentligt med tiltrædelse 1. december 2018

De to skoler, som begge er kostskoler, ligger på samme matrikel og har fælles bespisning med op til 250 personer.

Vi søger en køkkenleder der udover ledelsesopgaven kan bidrage til, at der bliver lavet inspirerende og sund mad af høj kvalitet, der afspejler skolernes værdier.

Du skal kunne bidrage med kreativitet og idérigdom til udvikling af vores køkken, og sikre at udviklingen af køkkenet understøttes af nødvendige procedurer og faste rutiner.

Arbejdsopgaver og ansvar for køkkenlederen vil primært være:

  • Planlægge, købe ind samt tilberede sund og afvekslende mad
  • Udarbejdelse af bespisningsplaner og vagtplaner
  • Driftsopgaver herunder budgetstyring, egenkontrol mv.
  • Sikre en god dialog med elever, kursister, ansatte og andre interessegrupper
  • Leder for et velfungerende personale i institutionskøkkenet og rengøring, i alt ca. 10 medarbejdere.

Kvalifikationer:

  • Du har en uddannelse som køkkenleder, kok, ernæringsassistent eller tilsvarende
  • Du har flere års erfaring fra arbejde i køkken – gerne som leder
  • Du er glad for unge mennesker og deres forskellighed
  • Du har gode samarbejdsevner, er serviceminded og er en god planlægger
  • Du har godt humør og er nem at omgås
  • Du er stabil, ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt.

Vi kan tilbyde:

En arbejdsplads i udvikling, hvor medansvar og indflydelse på egen hverdag vægtes højt, og der er plads til at udvikle sig. Vi er 65 ansatte fordelt på begge skoler.

Løn- og ansættelsesvilkår iflg. overenskomst.

Ansøgningsfrist 1. september 2018.

Der afholdes ansættelsessamtaler umiddelbart herefter og med ansættelse fra 1. december 2018 eller efter nærmere aftale.

Se opslaget her

Ansøgningen sendes på mail til job@tronsoeskolen.dk 

For yderligere oplysninger kan forstander på TronsøSkolen Toni Hessner kontaktes på 75320722 eller på mobil