DSF4827 Kopi

Kom på besøg

Kom til online besøgsaften på Grindsted Landbrugsskole, hvis du er interesseret i at høre mere om Landmandsuddannelsen! Vi ses online!

Hold øje med siden, der vil løbende komme nye tider til online besøg. 

IMG 07242

Introduktionskurser -
8. klasse

Hvad

Kom og prøv at være elev et par dage på Grindsted Landbrugsskole.

Du vil opleve en ny hverdag som byder på oplevelser, kostskoleliv, god mad, nye venner og sidst men ikke mindst vil vi introducerer dig til landbrugsuddannelsen og landbrugserhvervet.

Du får kendskab til husdyrene indenfor det moderne landbrug.

Du får kendskab til nyeste teknik indenfor landbruget.

Du får kendskab til de mest almindelige afgrøder.

Tilmelding

Kontakt din studievejleder på din skole som så kan tilmelde dig og se detaljeret program på brobygning.net

Du vil herefter få direkte besked når vi har modtaget din tilmelding.

Hvis du vil vide mere, kan du kontakte vores studievejleder Poul Thomsen på tlf. 40 17 35 10 eller tlf. 75 32 07 22. Du kan også sende en mail: poul.thomsen@grindls.dk

9. og 10. klasses brobygning

Om 9. klasses brobygning

Opholdet henvender sig til de elever som har stor lyst og interesse til landbrugserhvervet, da vi i denne uge også forventer du vil deltage i praktisk arbejde på en landbrugsejendom med enten kvæg, svin eller heste som er tilknyttet skolen.

Varighed

Vi kan tilbyde kurser af op til en uges varighed.

Det kan du opnå

  • Kendskab til moderne produktionsformer indenfor landbruget, som er i en rivende teknologisk udvikling
  • Indblik i fødevarernes betydning i det moderne samfund
  • Et tæt fællesskab med andre elever fra landbrugsskolen og andre skoler

Tilmelding til 9. klasses brobygning

Kontakt din studievejleder på din skole som så kan tilmelde jer og se detaljeret program på brobygning.net 

Du vil herefter få direkte besked når vi har modtaget din tilmelding.

 

Hvis du vil vide mere, kan du kontakte vores studievejleder Poul Thomsen

på tlf. 40 17 35 10 eller tlf. 75 32 07 22

Du kan også sende en mail: poul.thomsen@grindls.dk


Opholdet er gratis.

Du er også velkommen til at besøge skolen og få en rundvisning, før du beslutter dig.

Om 10. klasses brobygning

Trænger du til:

  • Et frisk pust i en ellers forudsigelig hverdag?
  • Nye inputs i nye omgivelser, sjov og fællesskab med andre 10. klasseelever fra andre skoler?
  • Overvejer du seriøst at blive landmand?
  • At komme lidt hjemmefra og stå på egne ben?
  • Kan du svare ja til nogle af spørgsmålene skulle du overveje at tage et brobygningskursus på Grindsted Landbrugsskole.

Det kan du opnå

På kurset opnår du følgende:

  • Kendskab til moderne produktionsformer indenfor landbruget som er i en rivende teknologisk udvikling.
  • Indblik i fødevarernes betydning i det moderne samfund.
  • Et tæt fællesskab med andre elever fra andre skoler.
  • Gode fritidsfaciliteter.

Kursets opdeling

Kursets indhold er opdelt i 4 temaer omhandlende fødevarernes vej fra jord til bord.

Tema 1: Jorden, frøet, spiren, planten, afgrøden

Tema 2: Husdyrene, foderet, mælken og kødet

Tema 3: Fødevarerne, forædling, distribution, detailhandel, ernæring

Tema 4: Praktiske øvelser i stald, mark og værksted

Undervisningen veksler mellem klasseundervisning, gruppearbejde, praktiske øvelser samt kreative og fysiske udfoldelser.

Vi forventer du medbringer praktisk tøj og sko samt skiftesko. Opholdet er gratis, og du slipper for mors madpakke, da du bor og spiser på skolen sammen med skolens  øvrige elever.

Tilmelding til 10. klasses brobygning

Kontakt din studievejleder på din skole som så kan tilmelde jer og se detaljeret program på brobygning.net 

Du vil herefter få direkte besked når vi har modtaget din tilmelding.

SommerCamp uge 26, 2021

Hvad

Grindsted Landbrugsskole byder indenfor til 4 dage "på landet" med fællesskab, oplevelser og masser af frisk luft.

På SommerCampen kommer du helt tæt på dyrene og vi tager bl.a. på gårdbesøg hos egnens landmænd. Vi skal i marken og prøve de store maskiner - og der bliver selvfølgelig også tid til sjov og sammenhold.

Vi glæder os til at se dig!

Hvem

Alle friske drenge og piger mellem 12 og 16 år

Hvor

Tronsø Parkvej 40, 7200 Grindsted

Hvornår

Mandag den 28. juni til torsdag den 1. juli 2021

Pris

1.250 kr. for ophold, forplejning, ture/aktiviteter og t-shirt.

Tilmelding

Tilmeld dig her: Sidste frist for tilmelding er fredag den 11. juni 2021 via mail: gil@grindls.dk

Betaling

Mobilepay til 51726 eller kontooverførsel til reg. 8220 konto 074 564 6808.

Husk at skrive følgende i teksten ved overførslen: Sommercamp + "deltagernavn".

Skærmbillede 2021 06 15 Kl. 09.41.11

Vil du vide mere?

Kontakt skolens kontor på tlf. 75320722

Eller studievejlederne 

Poul Thomsen på tlf. 40173510

Kasper Kvist Jacobsen på tlf. 54301130

Sikkerhedskursus

Vi afholder hvert år et Sikkerheds kursus for unge som arbejder i landbruget efter skoletid. Næste kursus er den 28. - 29. juni 2021. Kurset starter mandag eftermiddag kl. 16.00 og afsluttes med overrækkelse af beviser tirsdag kl. 16.00

Pris:
250 kr. inkl. overnatning og forplejning. Sidste frist for tilmelding er mandag den 21. juni 2021.

Betaling:
Mobilepay til 51726 eller kontooverførsel til reg. 8220 konto 074 564 6808.
Husk at skrive følgende i teksten ved overførslen: Sikkerheds kursus - "deltagernavn"

Klik her: Sikkerhedskursus og læs hele programmet for kurset.