Integrationsgrunduddannelsen (IGU)

Integrationsgrunduddannelsen (IGU) er en 3-årig forsøgsordning, som skal sikre mulighed for arbejde og opkvalificering for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, hvis kvalifikationer og produktivitet endnu ikke står mål med kravene på det danske arbejdsmarked.

Ansættelsen er midlertidig og udgør en trædesten til det ordinære arbejdsmarked.

Integrationsgrunduddannelsen varer to år og omfatter ansættelse i en lønnet praktikstilling på en virksomhed og skoleundervisning med uddannelsesgodtgørelse. Ordningen bygger på de eksisterende overenskomster og satserne for den 2-årige erhvervsgrunduddannelse.

Integrationsgrunduddannelsen er et resultat af trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter af 17. marts 2016.

Integrationsgrunduddannelsen er et supplement til virksomhedspraktik, løntilskud og opkvalificering, men er ikke et tilbud i integrationslovens forstand.

 

Her på Grindsted landbrugsskole har vi et tilbud om uddannelsen i samarbejde med Kold College

Læs oplægget her